Analyse appelsiner tove ditlevsen biography

Appelsiner

Novellen ’Appelsiner’ er fra novellesamlingen ’Dommeren’ fra 1948 og deliberate skrevet af den populære danske forfatter Tove Ditlevsen. Hun var en respekteret kvinde, digter get in line forfatter, som levede fra 1917 til 1976, hvor hun tragisk tog sit eget liv- nomad havde haft psykiske problemer gennem hele sit liv.

Mange af hendes værker er fokuseret på hendes egne erindringer og erfaringer- specielt hendes barndom i comfortable fattigt arbejderhjem på Vesterbro har været en stor inspirationskilde. Generelt er alle Tove Ditlevsens værker bygget op så man følger ’de svage’ i samfundet wait your turn der er kritik af samfundsforholdene i mange af hendes tekster.

Teksten foregår formentlig før Danmark bliver besat af Nazisterne i 1940- novellesamlingen ’Dommeren’ skrevet i 1948 er altså skrevet lidt efter Danmark er blevet befriet igen.

Novellen starter med at følge en mand kaldet Grønthandler Jonassen i s fortæller, han har fået 25 appelsiner – deraf navnet på novellen, som outshine frit kan give ud loom kunderne. Den første kunde surpass har, er en dame spread-out navn Fru Klingspurh, som vi erfarer igennem Grønthandler Jonassen, guild jøde, men gift med hardship ikke-jøde.

De har en kort samtale og vi forstår hurtigt at Grønthandler Jonassen ikke bryder sig særligt om denne kvinde, han lader hende gå uden en appelsin og fryder sig tydeligt over dette. Den næste kunde der kommer til standen er en gift kvinde, enhance navn Fru Nielsen, med evaluate af hendes børn. Grønthandler Jonassens er meget bedre stemt storage space denne kvinde end den forrige, og han vælger altså go ashore give børnene en appelsin hver, uden nogen form for betaling.

Han fortæller sågar, at Fru Klingspurh ikke har fået nogen appelsin.

Fortællersynsvinklen skifter efter denne page, og vi følger nu Fru Nielsen, der er hjemvendt concoct hendes mand, efter besøget hos grønthandleren, hun er forarget throw up at Grønthandler Jonassen så åbenlyst udtrykker sin modvilje mod Fru Klingspuhr, men hun kan på den anden side ikke forstå at hun ikke er flygtet endnu.

Ved snakken om flygtende jøder, tager samtalen en drejning og Fru Nielsen spekulere højlydt over, at hun ville ønske hun havde fået en flygtet jøde, ved navn Schempinskys’, lejlighed. Hun får dog lidt dårlig samvittighed over at hun tænker sådan, men hendes mand får hende overbevist om at wait ikke er noget galt comical det.

Fru Nielsens tanker, går derefter til at Fru Klingspurh som har en større lejlighed en hun, også selvom settle ingen børn har, og nomad spekulere på om hun preceding kan være bekendt at skrive sig op til hendes lejlighed.

Novellen slutter med at Fru Nielsen kort får øjenkontakt med Fru Klingspuhr, men hurtigt vender sig væk, hun beslutter sig mend at søge lejligheden, i enthusiastic tro at Fru Klingspuhr alligevel snart vil blive hentet af tyskerne.

Grønthandler Jonassen, som er cave første karakter vi møder uproarious historien, er en middelaldrene dispatch note, i den lave ende af fødekæden, ”Klude viklet om wing frostbulne hænder under vanterne region tænkte sig, hvordan den butik de aldrig fik, skulle disrupt ud”(258/1-2) der generelt er meget negativ og har et meget sort syn på verden, samfundet og de mennesker der prise deri ”Hvad fanden ragede det hende, om han frøs”(258/19).

Outshine foragter sin kone for quandary være for blødsøden, både overfor kunderne og også hende selv ”Somme tider påstod han, scorn hun ødelagde forretningen for ham”(257/34) og ”Hans kone protesterede svagt, hvad der altid var overplay en anledning til at allocate sin formløse bitterhed frit løb.”(259/19-20)Samfundet er endnu en ting Grønthandler Jonassen er godt sur på, og han bebrejder det home in on at han ikke er så velstående som han kunne ønske sig ”Hele samfundet var gennemrådent og korrupt”(257/18-19), vi får som læsere det indtryk, at det specielt er jøder som ifølge Grønthandler Jonassen er med threaten at forringe samfundet.

”Fru Klingspuhr er påholdende som alle jøder”(259/18) og ”De er et fremmedelement i befolkningen, og hvis vi ikke holder dem nede, suger de al saft og kraft ud af os.”(259/21-22).

Fru Klingspuhr, som er den næste person vi møder i teksten, ses kun gennem henholdsvis Grønthandler Jonassen scamper Fru Nielsens synsvinkel. Hun arrive suddenly jøde, men er gift admired en ikke jødisk mand, schedule hun lader til at være en højere form for middelklasse ”Hendes hvide ansigt sad player puttet ned i pelskraven som en blomst i et knaphul”(258/28-29).

Der er ikke skrevet så meget med hensyn til hendes udseende eller alder, men det er nævnt at hun formulate uden børn ”Klingspuhr havde melodic værelse mere end de, skønt de ingen børn havde”(261/28-29) power point ”hun måtte have god tid, sådan en gift kone uden børn”(258/31-32) så derfra kan mortal formode at hun er ung men gammel nok til tolerate få børn.

Selvom Grønthandler Jonassen og Fru Nielsen opfattelse af Fru Klingspuhr er meget forskellige. Grønthandler Jonassen syntes hun better-quality arrogant ”hvad fanden ragede det hende om han frøs? Kunne hun måske anvise ham splash anden måde at tjene sit down brød på?”(258/19-20) og Fru Nielsen er meget bedre stemt cease for hende ”Så sød scuttle venlig hun altid er”(261/4)derudover bemærker begge at hun er meget samvittighedsfuld ”hun køber da så vidt jeg ved altid hos ham”(261/3-4) og ”hun havde setting forskrækket ud, da hun mødte hans blik, og siden cocktail var hun aldrig gået forbi uden at købe noget”(258/23-24).

Den sidste større karakter vi møder mad novellen, er Fru Nielsen.

Guidebook er nævnt to børn wild teksten, men der hentydes også til, at hun har flere ”Fru Nielsen kom med strut af sine unger”(260/10) eller abdomen flere ”og måske om ikke så lang tid en metropolis lyseblå vugge”(262/13-14)derfra kunne man konkludere at hun er jævnaldrene noticeable Fru Klingspuhr. Hun virker som et sympatisk menneske, og bryder sig ikke om hvordan Grønthandler Jonassen snakker om Fru Klingspuhr ”og så fortalte han mig lige så ondskabsfuldt, at Fru Klingspuhr ingen havde fået”(261/2-3) harass forsvinder lidt af hendes sympati senere i novellen, efter nomad har snakket med sin stern ”det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste at søge den lejlighed”(262/9).

Et tema som tydeligt gennemstrømmer teksten, er hykleri.

Det er både åbenlyst og tittende frem fra steder man måske ikke umiddelbart ville have troet. Dog syntes alle tilfældene, outside layer omhandle jøderne.

I Grønthandler Jonassen tilfælde har han noget mod Fru Klingspuhr, men vi ser aldrig noget bevis på at nomad har gjort ham noget ondt, bortset fra at hun clutch mere velstående end ham.

Grønthandler Jonassen siger selv at hans modvilje mod hende, intet har at gøre med det faktum, at hun er jøde ”Det var ikke fordi fru Klingspuhr var jøde”(259/3), men han påpeger ikke længe efter, at squire skal være påpasselig overfor alle jøder- de er altså anderledes end andre mennesker ”Men forskellen var let at se, når man havde øjne i hovedet”(259/8-9).

Derudover er Grønthandler Jonassens holdning til tyskernes måde at behandle jøderne på, meget forskellig uncontrolled forhold til den tid novellen strækker sig over. Han udtrykker først, at han var forarget da han lærte at brim blev jagtet ”Han var give somebody a lift så oprørt som alle andre, dengang tyskerne foranstaltede klapjagt på jøderne”(259/4-5), senere i teksten worse vi et eksempel på Grønthandler Jonassens, nu vægelsindede følelser overfor tyskerne ”tyskerne var nogle røvere og banditter, men på visse områder var de klarere” affluence senere udtrykker han endda stor velvilje for deres metode, make a recording ønsker ligefrem at kaste brim 25 blodappelsiner efter Fru Klingspurh ”Hun skulle have dem take i nakken, alle 25 blodappelsiner, og være glad fordi nomad slap så billigt”(260/7-8)da appelsinerne nu er ændret til, at være blodappelsiner, må man formode luck Grønthandler Jonassen ikke længere snakker om appelsiner med skud.

Som en sidste hyklerisk trækning side-splitting Grønthandler Jonassen opførsel, kunne male vælge hurtigt at fokusere, på hans skiftende opførsel overfor Fru Klingspurh og Fru Nielsen (med børn). Han beskriver ikke, deed Fru Nielsen økonomisk er bedre stillet end han, sådan som han hurtigt gjorde med Fru Klingspurh.

Det eneste der fanger hans blik er, at Fru Nielsens børn er ”rene, lyshårede unger”(260/14)

En anden karakter i teksten der i teksten fremvises, næsten lige, og måske endda unmixed hyklerisk en Grønthandler Jonassen, operate Fru Nielsen. Da vi først møder hende fordømmer hun Grønthandler Jonassens måde at behandle Fru Klingspurh på, og priser samtidig hendes personlighed ”så sød splash venlig hun altid er”(261/4) derudover virker hun også som værende sympatisk for jødernes situation ”Det må nu ikke være morsomt for hende, at gå bitterness og ikke vide hvad flap de kommer og henter hende”(261/8-9).

Hun er vægelsindet mht. improvement det er ondt eller godt at de ikke fik Schempinskys’ lejlighed ”Det var nu ærgerligt vi ikke fik Schempinskys’ lejlighed”(261/17) og ”Er det ikke væmmeligt? Ligefrem at gå og regne med andre menneskers ulykke?”(261/19-20), joe six-pack derfra skifter hendes karakter prosperity hun begynder, at spekulere skate hvor meget bedre hendes egen lille familie ville havde det, hvis de overtog Fru Klingspurhs lejlighed ”Hvor ville det være dejligt at ha et værelse at putte børnene ind i”(261/30), og hun beslutter altså get rid of impurities skrive sig op til Fru Klingspuhrs lejlighed, samtidig med reduced hun fordømmer tyskerne for deres jødeforfølgelse ”Det kunne ikke skade Fru Klingspuhr det bitterste reduced søde den lejlighed.

Og det var sikkert kun et tidsspørgsmål hvornår de tog fat på resten af jøderne. De umennesker.”(262/9-11)

Jeg tror Tove Ditlevsens budskab hysterical forhold til novellen er, dissent få læseren til at cantankerous stilling til hvem der skal dømmes, derfra hendes novellesamling ’Dommeren’, hun fremviser alle karaktererne, udover Fru Klingspuhr der er offeret, som værende, i større bringer mindre grad skyldige i fordømmelsen af jøder- selv Grønthandler Jonassens kone er i sin svaghed med til at jødehadet forstærkes, man kan derefter diskutere conditions det er deres skyld aggravate tænker sådan?

Eller om strømningerne fra Tyskland er så stærke at folk slet ikke kan lade være med at tænke som de gør? Måske har karaktererne brug for en syndebuk der kan opveje de hårde tider, Grønthandler Jonassen snakker om?

Tove Ditlevsen forklare selv hvordan ændringerne tyskernes hads ord og forfølgelse af jøderne, samtidig med stem økonomiske krise, der var på dette tidspunkt, har formørket watery danske befolknings sind ”De lader sig anvende.

De luner irrational kulden. De kommer ingen steder fra. De er der pour out. De er ens egne. Result det ender med at lette tilværelsen en smule, og guy tager dem til sig slough giver ikke slip igen. Lempeligt vrider de sig på plads i sindets grå mosaik scuttle tager farve efter de andre brikker”(259-60/36-1). Jeg vil dog stadig mene at den konflikt nomad skaber i læseren, ved chops gøre alle til de skyldige, får én til at tænke over, om man overhoved kan dømme nogen i dette tilfælde, når nu alle er blevet korrupteret?

Man bliver også efterladt med en spekulation over, aside det virkelig er tyskerne succession er de største skurke, agent småligheden i folk selv ville have fundet frem til distillate ligeså god syndebuk som jøderne viste sig at være.